lyd -stilhed -lyd

EneRum er det sted hvor jeg er alene. Jeg bruger lyden til at finde ind til noget dybere i mig selv. Jeg sætter en tone an, og lader den klinge i rummet. Jeg lytter til det første møde med væggen. Hvordan tonen fylder rummet, hvordan den klinger af, og hvordan stilheden igen indtager rummet. Når der er stille, lytter jeg til stilheden, og finder som oftest ud af, at der ikke er helt så stille. Der er altid en eller anden form for støj. En fjern susen, en lille knirken eller andet. Når jeg lytter til de helt små detaljer i rummet, føles det så rart. Jeg skaber rum. Og ro.

“Som et strejf af en dråbe, fik vi lov til at håbe” Jeg synger den fine lille melodi. Ordene blir indeni, og rummet får en svag nynnen. Melodien smyger sig om grundtonen og ender på det 7 trin i skalaen. Trinet, der længes hjem, tilbage til grundtonen. Længslen kan kun imødekommes ved at starte forfra på melodien. Jeg synger igen. Jeg bevæger mig i cirkler, men for hver ny runde en erfaring rigere. Min stemme finder styrke i erfaringen. Jeg bevæger mig som  i en spiral, i cirkler, men langsomt opad. Melodien, lyden, rummet. Vender mig til min egen stemme. Vender mig til at sende en lyd afsted. Og at ræsonnere over min egen klang. At jeg selv har skabt. Resonans.