track by track

9 sange udgør albummet EneRum. Her er en lille historie eller en kommentar til hver af dem.

1 fald ned engle små

Sangen er skrevet med tanke på Dyrehaven, hvor jeg tit og ofte trasker rundt blandt træer, hjorte og en helt særlig stemning. Stedet er min redning, når der er for meget stress. Så går jeg, mens tanker og impulser falder til ro. Efter noget tid opdager jeg, træerne, bladene, vinden og så ved jeg, at jeg er på rette vej…

2 fuglene

“…og tankerne flyver omkring, ind og ud af huden. Som fugle, der hakker i sig selv, og flyver med raketfart mod ruden..” . Jeg er ret glad for det billede,  selvom det er ubehageligt. For mig er nogle fugle uhyggelige, som sorte ravne, hakkende og uforudsigelige i deres bevægelser. Men mågens frie, og svævende færd henover himlen, -det er en ganske anden fortælling. Ligeledes tankerne… de kan være bundet, som en lakplade, hakkende i samme rille, eller frie, som ørnen højt over verdens larm.

3 kære stille hjerte

Sangen er nok skrevet om en små 20 gange, før den faldt på plads. Den bærer i sig paradokset; at være et stille, bankende hjerte. Hjertet banker altid på hos os, men kan vi egentlig høre det? Det var i tiden omkrig en intens flygtningestrøm fra Syrien, og jeg forestillede mig alle disse bankende hjerter rundt omkring, i gummibåde, busser osv. på vej til en ukendt tilværelse. Sikke en fascinerende selvopholdelsesdrift mennesket har, når det bliver presset. Hvem lytter mest til det bankende hjerte? Er det flygtningen i båden eller er det mig, når jeg sidder og ser en serie på Netflix?

4 søvnige Øje

Hvis du lytter rigtig godt efter, kan du efter c-stk’et og linjen “søvnige øje..” høre en smækkende dør. Måske du også kan høre en isnen i min stemme efterfølgende. Det var en aften på Esrum Kloster. Jeg havde fået lov til at indspille, personalet var gået hjem, og fik et rigtig godt flow op at køre. Måske tanken havde strejfet mig, at det var en kende spooky at være alene på et gammelt kloster en kold efterårsaften. Men efter den smækkende dør, besluttede jeg hurtigt at takke af for aftenen.

5 lille atom

En egentlig mystisk, lille sang, der opstod, da jeg absolut ingen ambition havde om sangskrivning. Jeg legede bare lidt med guitaren og efterhånden kom riffet og de skæve taktarter. “Ja, ja… det er sådan noget mikro-makro noget” sagde Kristin engang og himlede lidt med øjnene, da vi snakkede om atomer og univers. Præcis. Mikro-makro. Jeg elsker denne tekst. “Lille atom, jeg sætter dig i vibration, med ånden fra min stemme…”

6 stilhed

For ca 2 år side fik jeg en lidt besynderlig forespørgsel: Musik til en afskedsfest for Sanne. Sanne havde kræft og havde fået en dødsdom af lægerne. De gav hende 3 uger tilbage at leve i. Sanne, hendes mand og deres 3 små børn var tilknyttet det paliative team, -et team der hjælper med at forbedre livskvaliteten for familier ramt af en livstruende sygdom. Sanne insisterede på ærlighed og ren kommunikation. Sanne gjorde det til en dyd at sige farvel og rydde op. Alt blev planlagt til mindste detalje, og der skulle være en fest, der hyldede livet. En glad fest. Efter festen inviterede jeg Sanne til København for at se Come together nogle måneder senere. Det kom til at betyde noget for hende. Hun turde ikke håbe på at opleve sine børns fødselsdag eller sommerferieplanerne, men hun turde håbe på en teatertur til København og det lykkedes. Sanne skrev dagbog og i kbh snakkede vi om muligheden af, at jeg kunne sætte musik til nogle af hendes tekster. Det endte med et skønt samarbejde. 3 koncertforedrag. Jeg spillede sange, hun læste op af dagbogen og fortalte om kræftforløbet. Hun var fuld af liv, hun var læreruddannet, vant til at formidle med varme og humor, og hun inspirerede publikum. Heraf mange, der selv var kræftramte med sin åbenhed og ærlighed. For mig var hun en kærkommen partner, der kunne lære mig noget om at se tingene i øjnene. Hun var så determineret og så fuld og liv. Det føltes ret uvirkeligt for mig, for selvom vi hele tiden talte om -at hun skulle dø, kunne hun da ikke dø !! En uge efter vores 3 foredrag, døde Sanne. Det var så trist og mærkeligt og forkert, og på sin vis rigtigt, selvom det næsten ikke var til at bære. Da Sanne lå på sit dødsleje, skrev jeg med Dan, hendes mand, der sad hos hende. Jeg lovede Sanne, at jeg nok skulle få sangene ud, dem jeg var begyndt at skrive. “Sanne smiler til dig fra hendes seng”, skrev Dan. Her er så Stilhed, som er inspireret af en af Sannes digte fra hendes dagbog.

7 aftentak

Jeg havde en periode svært ved at få mine børn til at sove om aftenen. Jeg var helt tyndslidt af at putte i timevis, og jeg skrev en bøn, som jeg begyndte at bede med dem for at gøre dem mere trygge. En dag satte jeg musik til, og den forekom mig mere og mere relevant. Til sidst sprang jeg ud og turde spille den for et voksent menneske. Og jeg følte, og føler stadig lidt, at jeg skal undskylde for at Gud bliver nævnt. Det er som om jeg får sådan en isnende fornemmelse, når gud nævnes i danske sange. De bliver straks Frelsens Hær eller noget andet, som jeg ikke føler er mig… Så kom jeg til at tænke på hvor ofte Gud nævnes i amerikanske sange og sjovt nok er sangen bygget op over de samme akkorder som Joan Osbornes What if God was one of us….

8 til dagen svales

Min absolutte yndlingssang. Teksten er plukket fra Højsangen. Det tog mig noget tid at finde min vej ind, men nu forstår jeg hvorfor jeg er vendt tilbage igen og igen til det digt. Kong Salomon, dronningen af Saba…lige meget. Budskabet er universelt. For mig handler det om ægte kærlighed. Den der er værd at vente på. “Døtre af Jerusalem, gør ikke kærligheden uro. Væk den ej før den vil det selv…”

9 daglige brød

Hvad er det daglige brød? For mig er det et symbol på den erfaring vi omveksler til viden. Den viden, der skal gøre os til bedre mennesker, så vi kan omgås hinanden med stor glæde. Det er min bøn. Og så er det en tak til min dejlige mor og min dejlige far!