Dødens Sommerfugl

Høsten kommer. Skærer vingerne af og jeg lægger mig til hvile. Wow sikke et ridt! Er jeg stadig en sommerfugl, nu hvor vingerne er væk? Kan jeg have tillid til, at nye vinger vil komme efter mit tiltrængte puppestadie?

Endnu engang slipper jeg alle forestillinger og synker ned i massen. Det sorte hul, der slet ikke er så sort. Lyden summer af nye begyndelser, ikke helt lysgnister endnu. Ingen vished, blot en summen. Vibrerende lyd, så pianissimo, at det næsten ikke er. Men det er og vil altid være. Kun livet kommer og går, danser med døden og musikken sætter døren i sving.