Når lykke falder…

Forårets lettede suk. I min lykkerus falder jeg på rulleskøjter og slår min højre arm. Den er ikke umiddelbart brækket og heller ikke forstuvet, men når jeg bruger den for meget, gør det allerhelvedes ondt. Ergo; jeg skal bruge venstre hånd. Men godt det samme for vinterens forberedelser har prepareret jorden dybt i min sjæl . Jeg skal ikke bruge kræfter mere. Nu skal det bare folde sig ud og gå sin gang. Jeg læner mig tilbage. Med armen i slyngen nyder jeg frøene, der spirer på mit lille stykke grønt foran min lejlighed. Jeg kan sætte flueben ved det meste. Friheden, kærligheden, kunsten. Det er en mærkelig fornemmelse. Ikke at skulle nå noget.