Stilheden er der altid…

Stilheden er der altid. Den er ikke adskilt fra lyden. Den er en del af støjen ligesom støjen er en del af stilheden. Og sådan bølger det ind og ud i hinanden -en evig pulseren. Blodet er altid tilstede blot med mere elller mindre tryk. Vejret trækkes, altid på vej ind eller ud, men altid der et sted. Som energien. Den er der altid. Inde i kroppen og udenfor. Gud er der altid. I stilheden og i stormen. Der er ingen adskillelse. Blot ord, der skærer livet op, så vi kan forme og fixe og slutteligt erkende, at sproget ikke slog til.