At åndedrage…meningen med alt!

Jeg har for nyligt hørt en interessant udlægning af meningen med det hele! Den, som jeg evig og altid er på jagt efter…:-) Men faktisk …efter jeg hørte dette, er jeg det for tiden i mindre grad. Altså; Gud er en altomfavnende bevidsthed (ikke noget nyt), der startede alting i sin tid med et “Breath” -åndedrag (Ikke noget nyt) -og derefter er vi i gang… Herefter vil bevidstheden kun en ting: Udfolde sig i så mange former og udtryk som muligt (nyt!) -altså det eneste Gud vil er, at åndedrage så mangefacetteret som muligt. Dvs intet er forkert og alting er et udtryk for nysgerrighed. Sjælen vil, som repræsentant for den store bevidsthed, søge så mange erfaringer som muligt! Dermed bliver det også relevant IKKE at gentage sig selv unødigt, da det vil hindre nye erfaringer i at få liv. Hvad tænker du?