“Ka man skrive sig ud af denne her tid vi er i?”
“Ja”, hvisker ordene. “Det er jo det vi er her for”.
“Jeg troede måske, I var her for at gi mig nyhedsopdateringer”, hoster jeg akavet.
“Jeg troede måske det ville gi mening at følge jer derind… i den mani”.
“Vi er her for at lege”, siger I.
“Jamen tiden er så tung… det…”
“Netop derfor!”, siger I og springer op og ned
En af jer slår en vejrmølle.
Vejrmølleordet gnistrer med øjnene og strækker sig kælent ud i friheden.
“Jeg ved godt I venter på mig…
Jeg glæder mig helt vildt til den dag vi for alvor smelter sammen”
I smiler over hele ordet.