Labyrinten i Chartres

En af mine største rum-oplevelser var i katedralen Chartres syd for Paris. Kirken har for det første en vidunderlig klang, og jeg var så heldig at opleve et lille kor synge vesper den første gang jeg var der. Vidunderlig smukt.

I gulvet lidt inde i kirken er der med farvede sten skabt en gigantisk labyrint, som man i middelalderen benyttede under ceremonierne. Man dansede sig vej gennem labyrinten, og når man var nået ind til midten, havde man viklet sig ud af alt det indviklede (labyrinten kunne i øvrigt godt ligne en stor hjerne), og var nu klar til at gå ind i Guds hus. Kroppen arbejdede med rummet, ud i alle afkroge af kaos, for tilsidst at ende renset og mere harmonisk i midten klar til at gå op ad kirkegangen. Kirken var oprindelig ikke tænkt med siddepladser; man gik rundt og brugte i højere grad kirken til dans og sang i hele rummet. Uh det gør mig helt lykkelig at tænke på!

Labyrinten er i øvrigt i mål identisk med frontfacadens Rose Window, som hvis man lagde væggen ned ville ramme præcis oveni labyrinten. Man kan bruge et liv på detaljerne, symbolerne, numerologien, og lyden i chartres og andre katedraler og templer i det hele taget. Tænk, som man har bygget og gjort sit ypperste for at hylde de højere magter.